Sopran

Inge-Lise Nygaard Parsons bor i London og opfører koncerter i Storbritannien såvel som i udlandet. Inge-Lise underviser i sang og afholder workshops for kor.

Koncerthistorie

Inge-Lise Nygaard Parsons har arbejdet med mange prominente musikere i sin karriere som sanger. Under studierne på Vestjysk Musikkonservatorium i Esbjerg (nu "Syddansk Musikkonservatorium - Danish National Academy of Music") var hun medstifter af det banebrydende barokensemble "Vestjysk Barokensemble" ledet af Lars Ole Mathiasen der nu er kunstnerisk leder af "Den ny Opera" i Esbjerg.

Af andre danske personligheder Inge-Lise har optrådt som solist med, kan nævnes Søren Kinch Hansen (kunstnerisk leder af koret af "Den Jyske Opera", Alice Granum (en af Danmarks førende kordirigenter) og Morten Ryelund Sørensen (orkester dirigent).

Hun har været solist i oratorier og kantater med Vestjysk Bachensemble, Århus Bachorchestra og Storstrøms Amts Kammerensemble og arbejdet med den berømte cembalist Lars Ulrik Mortensen og hans ensemble 415.

Hun har ligeledes været solist hos flere korbevægelser i London og arbejdet med guitaristen Tony Remy omkring saxofonisten Jean Toussaint album Nazaire, som blev tildelt BBC British pris "årets Jazz Album" i 2001.

Jævnligt synger hun koncerter i Danmark - og i London optræder hun med pianist Rob Hunter, og i en trio med tenoren Warren Albers og pianisten Kathryn Mosley. Inge-Lise opfører endvidere en serie af "Fantastic Family Concerts", hvor historiefortælling og klassisk musik bindes sammen, med det formål at få et yngre publikum til at interessere sig for klassisk musik.

De seneste koncertprogrammer hun har fremført, omfatter:

  • “From Folksong to Art song” – music by Grainger, Britten, Grieg, Stenhammar, Alfven and Nielsen.
  • “I hate Music! But I like to Sing…” – music by Bernstein, Barber, Argento, Copland and Gershwin.
  • “From Schubert to Schönberg” – music by Schubert, Brahms, R.Strauss and Schönberg.
  • “Songs of Love and Devotion” – music by Dowland, Caccini, Castaldi and Monteverdi.
  • The series “Fantastic Family Concerts” include: Gulliver’s Travels, A Midsummer Night’s Dream and The Pied Piper
Cookie free site